Der er vist ingen, der er i tvivl om, at fisk er sundt og, at vi skal spise godt til af de fede fisk. Mange står dog lidt på bar bund, når det kommer til at tilberede fisk, eller også mangler de måske bare lidt inspiration til nye retter.
Denne velvoksne hapser minder lidt om en fiskepie i håndstørrelse og er derfor perfekt at have med i eksempelvis madpakken. Med lidt tilbehør er den indbagte laks dog også lækker aftensmad, der kan laves i et snuptag eller to.
“Det’ ikk’ så ring’ endda.”
Af Nikolaj Bach Nielsen
Ingredienser (Per person, ½ time):
- 175 gram laksesteak
- 25 gram Philadelphia ost
- 50 gram optøet spinat
- 50 gram filodej (1 ark) – eller butterdej
- Citronsaft
- Havsalt
- Friskkværnet sort peber
OBS: Indtil filodejen skal bruges, så hold den dækket med et vådt viskestykke.